|
« Ny forskning kan sikre bygninger mod jordskælv |
Oversigt
| Mobiltelefonen styrer hjemmet »
April 25, 2007
Kommunikation mellem ”ting” – Et område på vidensbanken
Kategori: Future Living
Buzzwords som ”Internet of Things” og Pervasive Communication bliver ofte brugt i sammenhæng med intelligente produkter. Begreberne dækker over, at ting, eller produkter om man vil, skal kunne kommunikere med hinanden og herved agere koordineret eller i forhold til hinanden. Jeg vil med udgangspunkt i et eksempel med trådløst internet forklare, hvorfor vi ikke endnu har ”ting”, der kan kommunikere med hinanden.
Det fleste kender problemet, når man skal have logget sin laptop på et trådløst netværk et nyt sted. Der er en lang række opsætninger, som skal være i orden som eksempelvis krypteringsprotokoller, koder og et kompatibelt netkort. Det kan være svært at gisne om, hvor mange personer den slags problemer har afholdt fra at komme på internettet, men der er formentlig tale om et anseeligt antal.
Et nyt netværk på tværs af videregående uddannelsesinstitutioner i primært Europa har forsøgt at imødegå disse problemer. Netværket hedder eduroam og benytter sig af roaming. Ved roaming kan alle de studerende og ansatte ved institutioner i netværket, logge sig på internettet, uanset hvilket universitet i netværket de befinder sig på. Det smarte er, at man kun behøver at opsætte det trådløse netværk på den institution, hvor man er indskrevet. Herefter kan man frit bevæge sig rundt på uddannelsesinstitutionerne med sin laptop og være på internettet. Herhjemme er Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, RUC, Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København og Danmarks Pædagogiske Universitet med i eduroam.
Jeg nævner eduroam af den grund, at situationen med at skulle forbinde en laptop til et trådløst netværk på nogle områder er parallel med at skulle koble en ting eller et produkt op på et netværk. For at det skal være muligt at skabe et ”Internet of Things” er det nødvendigt at gøre det lige så let at koble produkter op på et netværk, som det er tilfældet med laptops og eduroam. Heldigvis er der en lang række spændende teknologier på vej, som netop gør det lettere. Her kan nævnes zigbee, z-wave og wibree. Dette område er vigtigt for intelligente produkter, hvorfor jeg vil følge udviklingen nøje i her på bloggen og forsøge at grave konkrete eksempler på anvendelser frem i form af artikler.
Jagten er i gang.
Links
Dansk side om eduroam
eduroams officielle side
Internet of Things
Skrevet af Lasse Christensen kl. April 25, 2007 6:48 PM
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/517
Skriv en kommentar
|