|
« Geocaching: Skattejagt med GPS |
Oversigt
| Kommunikation mellem ”ting” – Et område på vidensbanken »
April 22, 2007
Ny forskning kan sikre bygninger mod jordskælv
Kategori: CareWare
Forskere ved Washington University i ST. Louis har fundet en ny teknik, som kan sikre bygninger mod jordskælv. Sensorer kan i sammenspil med såkaldte magnet-reologiske dæmpere stabilisere bygningen i forhold til rystelserne fra jordskælvet.
Teknikken består i, at man placerer trådløse sensorer på bygningen. Sensorerne registrerer, hvilke rystelser der påvirker bygningen. Informationen bearbejdes og sendes ved hjælp af trådløse forbindelser videre til de såkaldte MR-dæmpere, som modvirker rystelsernes påvirkning.
MR-dæmperne fungerer ved hjælp af en væske, som kan manipuleres med elektromagnetiske impulser. Konsistensen af væsken kan, alt efter hvilken impuls som væsken modtager, være fast eller blød. I takt med rystelserne fra et jordskælv kommer, vil væskens konsistens i MR-dæmperne kunne tilpasse sig og absorbere rystelserne.
Sikringen mod jordskælv er et fint eksempel på et intelligent produkt, som tilpasser sig konteksten, som i dette tilfælde er rystelserne i undergrunden. Der anvendes også trådløs kommunikation mellem sensorer og dæmpningsenhederne, hvilket er endnu en indikator et intelligent produkt.
Links
MR-dæmpere:
http://www.lord.com/tabid/3318/Default.aspx
Artikel om produktet:
http://news-info.wustl.edu/tips/page/normal/8961.html
Lignende produkt der anvender nanoteknologi i stedet MR-dæmpere:
http://nanoblog.innovationlab.net/a/2007/04/det_selvreparer.html
Skrevet af Lasse Christensen kl. April 22, 2007 9:06 AM
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/512
Skriv en kommentar
|