Innovation Lab Send et tip Printvenlig side KomIalt
Vidensbank for INTELLIGENTE PRODUKTER
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
June 2007
S M T O T F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30


Kategorier

Tags

Blogroll

Søgning

Seneste indlæg

Arkiv

« RFID-guardian giver sikkerhed | Oversigt | Ny artikel: Det interaktive hospital fra forskning til firma »

June 4, 2007


Anmeldelse af Nike+: Når musik møder løb i praksis

Kategori: Techsperience

Her den sidste tid har videnbanken beskæftiget sig med løbe- og musikproduktet Nike+ i flere sammenhænge. Med alle disse skriverier i baghovedet og en ødelagt mp3-afspiller, besluttede jeg mig for at undersøge, hvordan Nike+ virker i praksis. Det følgende er derfor baseret på vidensbankredaktørens personlige oplevelser af Nike+.

For at kunne bruge Nike+ kræves der en iPod Nano, som desværre sagtens kan tømme en studerendes pengepung, men da min gamle afspiller var ophørt med at sende lyd ud i det ene øre, skulle jeg alligevel til at investere i nyt teknologisk isenkram.

Udover iPod Nano skal man bruge et par løbesko, som er kompatible med Nike+. Jeg var i den heldige situation, at jeg for nyligt har købt nye løbesko, som tilfældigvis var kompatible med Nike+.

Derfor manglede jeg blot at købe et Nike+ kit. Det koster 500 kr. og består af en sender, som skal puttes i løbeskoen, en modtager til iPodden samt et armbånd, der holder styr på iPodden, når man løber.

Det var forholdsvis let at indsætte sender og modtager i henholdsvis sko og iPod. Til gengæld viste det sig som en større udfordring at få programmeret iPodden. Dette skyldtes, at armbåndet er konstrueret, sådan at det dækker for displayet. Det betyder, at den træning, man ønsker, skal defineres, inden man sætter iPodden i armbåndet. Efter denne udfordring var overvundet, stod jeg i løbetøj og sidste nye teknologiske landvinding klar til at indtage asfalten trods advarsler om mulig overvågning .

Det intelligente i Nike+ er også det mest positive ved produktet. Hele sammenspillet, med at man kan få lydmæssigt feedback, som er situationsbevidst i forhold til distance og hastighed, fungerer teknisk rigtigt godt. Musikken dæmpes, når der gives entalt besked ved tryk på en knap, og sætter man bedste tid, får man talt feedback på det. Desuden er jeg meget imponeret over præcisionen. Distancen var kun målt 15 meter forkert på en rute på 5,2 km, og det endda uden at kalibreringsfunktionen har været anvendt.

Nu er Nike og Apples nye gadget ikke et rent plus. Det virker ikke særligt gennemtænkt, at armbåndet ikke har hul til displayet. Desuden har det længe været en diskussion i løbekredse, hvorvidt man løber hurtigst med eller uden musik. Undertegnede har altid løbet hurtigst uden musik. Desværre har Nike+ ikke ændret ved det faktum. For mindre end en uge siden løb jeg tre minutter hurtigere på samme rute uden musik end denne tur med Nike+.

Konklusionen er derfor, at jeg vil anbefale Nike+, såfremt man kan lide at løbe med musik i ny og næ, og er indehaver af de rigtige sko og en iPod Nano. Hvis man i stedet aspirerer til at blive den næste Kipketer, så er Nike+ måske ikke så relevant, da produktet ikke giver et performanceboost.

Links
Artikel på vidensbanken om accelerometre, hvor Nike+ nævnes

Nike+ hjemmeside

Skrevet af Lasse Christensen kl. June 4, 2007 10:01 PM

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/567

Kommentarer

Ved godt at stort set alle sælgere i Sportsmaster osv. anbefaler køb af disse Nike+ sko, men dette er højest unødvedndig.

Man kan købe en SwitchEasy holder, som sættes i snørebåndene. Jeg har købt den i magasin's Apple shop for omkring 80 kr.

Mere info kan findes på http://www.switcheasy.com/products/runaway.htm

Skrevet af: Kenneth Neergaard den January 5, 2008 4:45 PM

Skriv en kommentar




Gem oplysninger til næste gang?

(Brug af HTML er tilladt)

KOMIALT | ALEXANDRA INSTITUTET A/S
RUED LANGGAARDSVEJ 7 | 2300 KØBENHAVN S, DENMARK | T. +45 7027 7091 | www.komialt.dk
INNOVATION LAB | FINLANDSGADE 20 | 8200 AARHUS N | T. +45 7027 7227 | info@innovationlab.net