|
« Ny artikel: Urbanet: udfordringer og nyt liv til byen |
Oversigt
| Det situationsbevidste museum »
June 28, 2007
Barrierer for sensornetværk i erhvervslivet
Kategori: Disappearing Factory
Nedenfor ses en liste af udfordringer, som en række forskere ved konferencen Pervasive 2006 har udtænk i forhold til sensornetværk. Udfordringerne er i første omgang tænkt som udfordringer for forskningen. Hvis disse udfordringer bliver løst lettes implementeringen af sensornetværk i erhvervslivet. Punkter kan dog også tjene som en tjekliste for virksomheder, som overvejer at anvende sensornetværk på den ene eller anden måde.
Fleksibelt system
Når der designes et sensornetværk skal der være tilstrækkeligt med fleksibilitet i forhold til eksempelvis placering af sensorer. Virksomheder bør derfor også overveje fleksibiliteten af det sensornetværk, som de er ved at implementere. Eksempelvis nytter det ikke, at man er bundet til bestemte placeringer og rækkevidder. Netværket skal kunne adressere virksomhedens behov.
Standard for kommunikation
Da der findes mange forskellige former for sensorer og næsten lige så mange producenter, så der kan ikke forventes en standard på området for sensorer. Derfor er det endnu vigtigere, at kommunikationen mellem forskellige systemer er standardiseret. Virksomheder bør som følge heraf tænke over kommunikationsstandarden mellem sensorer, i forhold til potentielle udvidelser af sensornetværket som muligvis ikke kan kommunikere sammen med den valgte standard.
Ressourcestyring og konfiguration
Det er vigtigt, at der er en dynamisk ressourcestyring samt en minimal konfiguration af sensornetværket, da det ellers vil blive meget dyrt for virksomhederne at implementere.
Virksomheder bør derfor overveje ressourcestyring og konfiguration, når der skal udarbejdes et sensornetværk
Business cases og applikationer
Der har været meget få anvendelser at sensornetværk, hvorfor forretningsmodeller og applikationer af dem skal undersøges, før de bliver lettere at implementere. Virksomheder implementerer næppe teknologi, som ikke kan give en merværdi på bundlinjen, hvilket bliver lettere at overskue med undersøgelser af markedet.
For virksomhederne kan det netop være en fordel at se, hvordan andre har implementeret sensornetværk og skabt en profit.
Listen er baseret på en artikel fra tidsskriftet IEEE Pervasive Computing af Albrecht Schmidt, Sarah Spiekermann, Anatole Gershman og Floraian Michalles. Artiklen hedder Real-world Challenges of Pervasive Computing.
Skrevet af Lasse Christensen kl. June 28, 2007 1:13 PM
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/603
Skriv en kommentar
|