I går skrev jeg om nogle af de pointer, som Intel i forbindelse med Place Lab kom frem til. Her til morgen faldt jeg over denne blogpost af Fabien Girardin, som er ph.d.-studerende i datalogi og digital kommunikation ved Pompeu Fabra universitetet i Barcelona.
Han kommer netop ind på problemet omkring pointe nummer 2 om ontologien, som er beskrevet i blogindlægget om Place Lab. I forlængelse af blogindlægget kan man downloade Girardins slides, hvor han beskriver sit ph.d.-projekt, som omhandler location-awareness. Det er under alle omstændigheder anbefalelsesværdigt at kigge for Fabien Girardins blog, som har navnet 7.5 Floor
Links
Indlæg på
7.5 Floor
Man skal klikke på kortet for at downloade slides.
Place Lab er et projekt fra den amerikanske it-gigant Intel. Formålet er at tilbyde et alternativ til GPS. Da GPS ikke fungerer indendørs, var det vigtigt for Intel, at Place Lab tilbyder stedsans alle steder. Udgangspunktet for teknologien er WiFi og GSM-celleinformationer Der kan læses mere om Place Lab i
denne artikel
, som er baseret på en KomIalt pixibog.
I løbet af deres udvikling af projektet har Intel fundet en række pointer omkring, hvordan pervasive computing og stedsans skal implementeres. Neden for bringer vi tre pointer, som Intel har fundet i løbet af deres arbejde med Place Lab.
Lad være med bekymre dig om det ontologiske problem
Ontologi kan godt lyde meget filosofisk og svævende, men i virkeligheden drejer det sig blot om, hvordan man beskriver sin lokalitet i Place Lab. En lokalitet kan beskrives på forskellige niveauer. Innovation Labs lokation kan beskrives med adressen Finlandsgade 20, Århus Nord. Den måde at præsentere lokationen på er god, hvis man skal finde vej til Innovation Lab. Omvendt vil den være mindre hensigtsmæssig i sammenhænge, hvor man blot skal henvise til Innovation Lab som enhed. Her vil navnet Innovation Lab være bedre til at beskrive lokationen.
Intels erfaringer var i forbindelse med ontologien, at man sagtens kunne bedrive forskning uden at have fastlagt den fra starten af. Desuden var det bedre slet ikke at have nogen ontologi end at have en som brugerne ville finde mangelfuld.
Tag hånd om privatlivets fred
I forbindelse med Place Lab var Intel meget åbne omkring mulige brug på privatlivets fred. Det blev fremlagt åbent for brugere og pressen. Herved har man ifølge Intel undgået en masse af den offentlige kritik, som kan følge med projekter af Place Labs art. Som Intel-folkene selv formulerer det, så er negativ omtale af et projekts krænkelse af privatlivet den hurtigste måde at skræmme brugerne væk på.
Brug de mobile enheder til at forstå bruger-feedback
De mobileenheder, som hele tiden logger context-information, kan bruges til at fortolke og forstå brugerinterviews i forbindelse med udviklingen af applikationer. Indsigten kom til Intel-folkene, da de lavede brugerinterviews i forlængelse af Place Lab. Her kunne de i enkelte tilfælde se, hvordan brugere faktisk nogle gange svarede, at de brugte applikationerne anderledes, end loggen på de mobile enheder viste. Med hjælp fra den context-information, som var gemt i loggen på de mobile enheder, kunne man herved bedre fortolke og forstå brugerfeedbacken bedre end ellers.
Det rejser dog problemer i forhold til krænkelser, men Intel-folkene mener i forlængelse at pointe nummer 2, at hvis man er åben, så skal det nok gå.
Som artiklen ”Bilen til fremtiden” satte fokus på, er der en række initiativer på vej for at forbedre sikkerheden i bilen.
Det amerikanske firma IBM satser nu også på denne udvikling. IBM’s satsning er dog ikke i form af udvikling af konkrete sensorer og elektronik. IBM vil i stedet udvikle en algoritme ved hjælp af modellering og simulationer, som leverer de relevante oplysninger til køreren på det rette tidspunkt.
Det kan blive en svær opgave, hvis IBM satser udelukkende på at udvikle algoritmer. Som det bliver beskrevet sidst i artiklen ”Bilen til fremtiden”, så kan det måske blive nødvendigt at koble udvikling af sensorer og intelligente tekstiler for at få et indblik i, hvad chaufførens intentioner er.
Da IBM er en af de store spillere på verdensmarkedet, kan man også udlede af nyheden, at de store softwarefirmaer også satser stort på fremtidens bil.
I denne artikel om fremtidens bil fokuserer vi på, hvordan biler kan kommunikere med hinanden og infrastrukturen, og hvilke problemstillinger der kan være ved kommunikation mellem biler. Artiklen indeholder også en beskrivelse af bilproducentens Hondas bud på en sikker bil til fremtiden. Til sidst præsenteres et bud på, hvordan sikkerheden kan tilpasses den enkeltes chaufførs intentioner, således at sikkerheden tilpasses den enkelte chaufførs behov.
Nicolas Nova, ph.d og forsker i ubiquitous computing gav den 12. juli et foredrag til en række arkitekter i Torino. Foredraget var en kritisk gennemgang af ubiquitous computing. Selve foredraget er nu tilgængelig sammen med Nicolas Novas slides på Google video.
I løbet af foredraget langer Nicolas Nova blandt andet ud efter ubiquitous computings store flagskib: det intelligente køleskab, som ifølge Nova er for instrumentelt og fjernt fra sine potentielle brugere. Producenterne, som forsøger at skabe det intelligente køleskab, begår den fejl, at de antager, deres brugere vil have deres liv automatiseret i form af automatisk bestilling af fødevarer. I stedet fremhæver Nova, at det kunne være interessant, hvis folk kunne dele deres opskrifter ved hjælp af køleskabet.
Hvorvidt kritikken er for akademisk og for fjern fra den almindelige bruger, vil tiden vise, mens man venter på svaret, kan man kigge på Novas foredrag. Han gennemgår ubiquitous computing og kommer med flere spændende kritikpunkter.
Igennem en årrække har der været en stødt stigende udvikling af teknologier, som kan hjælpe os med at få intelligente hjem. Det intelligente hjem kan eksempelvis indeholde en styring af lyset, så det automatisk slukker, når vi forlader hjemmet. Det intelligente hjem møder nu kritik for at være for rigidt i sin konstruktion.
Selve konstruktionen beror nemlig på en tankegang om, at teknologien skal være så fjern fra brugeren som muligt. Det intelligente hjem er skabt og sammensat ud fra designerens vision og ikke ud fra brugerens behov og ønsker.
For at understrege denne kritik har kritikerne skabt en udstilling, der hedder ”Det Rekonfigurerende Hus”. Dette hus, som for i øvrigt ikke minder om et hus, kan i ekstrem grad tilpasses den enkelte brugers behov. *Huset” er udstyret med en masse sensorer og elementer, der kan udløses.
Besøgende på udstillingen kan så selv lave forbindelsen mellem sensorer, og det de dele som kan udløses. Derved kan de besøgende eksempelvis ændre, hvilken sensor der udløser en ændring i lydstyrken. Der er således ingen eller meget få strukturelle grænser i ”huset”.
Kritikken af fra ”Det Rekonfigurerende Hus” rejser et interessante spørgsmål. Hvor meget skal være automatisk i det intelligente hjem, og hvor meget skal brugeren selv kunne bestemme og konfigurere? Svaret er næppe enkelt og afhænger formentlig både af producent, og det intelligente hjems beboere.
Sport er ofte kendetegnet ved, at atleterne skal have maksimal bevægelsesfrihed for at kunne yde deres ypperste. Dette er en hindring for at kunne anvende sensorteknologi i forhold til elitetræning, da sensorteknologien oftest vil være generende for atleterne.
Af den grund har to forskere ved universitetet i Wien forsket i mulighederne for at anvende sensorteknologi til træning af sport med minimal gene for atleterne. Selve projektet gik ud på at give atleterne feedback på deres udøvelse i tre forskellige discipliner: roning, bordtennis og skiskydning.
I tilfældet med roning kræver disciplinen en meget præcis tilførsel af kraft til årene uden, at bådens position i vandet ødelægges. Det er denne teknik, der gives feedback på. Systemet er udviklet med udgangspunkt i en romaskine. Romaskinen blev i forsøget placeret på to sensorplader, som måler, hvordan romaskinen påvirker den overflade, som den står på, hvilket skal emulere bådens position i vandet. Udover sensorpladerne blev der også monteret en sensor, der målte, hvor meget kraft, som der bliver trukket med i romaskinen.
Feedbacken fra romaskinen præsenteres på en storskærm, så atleten får feedback på, hvor meget kraft, der roes med, og hvordan det påvirker romaskinens position. Rosystemet er blevet anvendt af det østrigske landshold, hvor landstræneren kunne bruge systemet til at sondre mellem forskellige roteknikker og den variationer i den enkelte udøvers roteknik.
Udover roning forsøgte forskerne at udarbejde lignende systemer til bordtennis og skiskydning. Ud fra forsøgene i de tre sportsgrene kom forskerne frem til, at trænerne i de enkelte sportsgrene kun vil bruge lettilgængelige systemer, samt at der var budgetmæssige begrænsninger i de enkelte sportsforbund.
Eksempelvis koster rosystemet alene 73.000 dollars (næsten 400.000 kroner). Derfor skal der forskes i prisvenlige alternativer. Så det varer nok noget tid, inden vi får sådanne systemer at se på forskellige landshold, og endnu længere tid inden motionister kan få gavn af sensorteknologi i sportssammenhæng.
Resultaterne fra de to østrigske forskere kan læses i sin helhed i artiklen Rapid Feedback Systems for Elite Sports Training af Arnold Baca og Philipp Kornfeind. I IEEE pervasive computing nr. 4 2006.
RUNES(Reconfigurable Ubiquitous Network Embedded Systems) er et europæisk projekt, som er konkret forskning i pervasive eller ubiquitous computing. Projektet er støttet af EU og bliver ledet af Ericsson.
Formålet med RUNES er at skabe et stort netværk af heterogene enheder. Eksempelvis netværk mellem biler og mobiltelefoner. Derfor er et af målene med RUNES at fremstille middleware og give værktøjer udviklingen af applikationer.
RUNES har fremstillet en video, som viser nogle af de potentialer, som er i projektet og pervasive computing generelt. Se nedenfor:
Der er tilføjet to nye arrangementer i kalenderen. Den ene er KomIalts konference om Home Automation, mens den anden er UbiComp 2007, som er forskningskonference, der omhandler ubiquitous computing.
Læs om de to arrangementer ved at klikke på menuen eller på de to links nedenfor.
En gruppe af forskere ved international school of new media ved Lübeck universitet har udviklet en prototype af et context-aware museum. Prototypen består af en touchscreen og en mobilenhed. På touchscreenen markerer besøgende på museet områder, som har særlig interesse.
Herefter beregner systemet en rute gennem museets udstillinger, som er optimeret i forhold til den besøgendes interesseområder. Efter at ruten er beregnet, sendes den til den besøgendes mobilenhed.
Når den besøgende herefter følger ruten og går ind i et rum, hvor der er udstillinger, giver mobilenheden information om udstillingerne i det givne rum. Informationen gives både som tekst og lys, så der er mulighed for at kigge på udstillingen og optage informationen samtidig.
Projektet er et godt eksempel på tendensen, hvor pervasive computing bruges til at skabe oplevelser. På vidensbanken har jeg tidligere interviewet Christian Dindler, som net op pointerer, at pervasive computing også skal bruges til at udfordre brugerne.
Place Lab er et projekt fra den amerikanske it-gigant Intel. Formålet er at tilbyde et alternativ til GPS. Da GPS ikke fungerer indendørs, var det vigtigt for Intel, at Place Lab tilbyder stedsans alle steder. Udgangspunktet for teknologien er WiFi og GSM-celleinformationer Der kan læses mere om Place Lab i
Sport er ofte kendetegnet ved, at atleterne skal have maksimal bevægelsesfrihed for at kunne yde deres ypperste. Dette er en hindring for at kunne anvende sensorteknologi i forhold til elitetræning, da sensorteknologien oftest vil være generende for atleterne.
En gruppe af forskere ved international school of new media ved Lübeck universitet har udviklet en prototype af et context-aware museum. Prototypen består af en touchscreen og en mobilenhed. På touchscreenen markerer besøgende på museet områder, som har særlig interesse.