Innovation Lab Send et tip Printvenlig side KomIalt
Vidensbank for INTELLIGENTE PRODUKTER
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
October 2007
S M T O T F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      


Kategorier

Tags

Blogroll

Søgning

Seneste indlæg

Arkiv

« September 2007 | Oversigt | November 2007 »

October 31, 2007


Ny artikel: Amazon.coms jungle indtager virksomheden

Kategori: Artikler

Så er der endnu en artikel på vidensbanken. Denne gang kan du fordybe dig i, hvordan den moderne virksomhed bruger nogle af de samme metoder som amazon.com, når alle medarbejderne skal træffe beslutninger. Området hedder pervasive business intelligence, og vil kun blive større og større i fremtiden.

Læs artiklen her.

Skrevet af Lasse Christensen kl 10:51 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 26, 2007


En bæredygtig fremtid og en fantasts fantasier

Kategori: GreenTech

Når snakken falder på IT i alt, er det ofte visionære tanker og håb om en automatiseret fremtid, som præger samtalerne. Samtidig følger visionerne hånd i hånd med forfaldsteserne, som tit omhandler, at vores nuværende livsstil ikke kan opretholdes. En ny og lidt anderledes vision eller håb fremlægger den amerikanske sci-fi-navigatør Bruces Sterling i sin bog ”Shaping Things”. I stedet for at fokusere på, hvor lette og brugervenlige vores produkter bliver, så vender han bøtten med begreberne wrangler og spime, hvor de intelligente produkter ikke bliver let tilgængelige, men til gengæld sørger for en bæredygtig grøn fremtid.

En spime er et objekt, der kan spores præcist i tid og rum. Det lyder mere abstrakt end, det egentligt er. Faktisk dækker spime blot over et produkt, hvis historiske og geografiske færden er kortlagt og gemt som data. I fremtiden vil vi derfor besidde data over, hvordan alle vores produkter er blevet anvendt, fra det bliver skabt, til det bliver genbrugt. Sterling mener nemlig, at er vi nødt til at genbruge vores produkter for at gøre vores samfund bæredygtigt. Derfor bliver en ting ikke blot smidt væk, når vi er færdige med at bruge den. I stedet bliver den dekonstrueret til grundlæggende elementer, som kan genbruges i nye produkter.

Når fremtidens samfund befolkes af en masse spimes, stiller det ifølge Sterling krav til os brugere. Til at beskrive den udvikling, bruger han begrebet wrangler. I fremtiden bliver vi nemlig alle sammen wranglere af de forskellige spimes, eller som det hedder på dansk bøvlere. Produkterne eller spimesne om man vil, bliver printet ud i fremtidens hjem efter en model fra eksempelvis internettet. Herefter er det op til den enkelte wrangler at få den til at opføre sig ordentligt. Der er altså ikke tale om, at vi blot kan printe de enkelte spimes ud, og så taler de sammen automatisk.

Det er ret interessant at læse Bruce Sterlings bog ”Shaping Things”, hvor han finder mange andre pointer, end dem, som vi beskriver her. Bogen kan i hvert fald anbefales, hvis man mangler en ramme til at forstå alle nyhederne på vidensbanken ud fra. Desuden er det jo også et ganske interessant miljømæssigt perspektiv, selvom vi måske nok ikke tror, at alle produkter umiddelbart kan printes ud fra internettet.

Som alle andre bøger, kan ”Shaping Things” købes på Amazon.

Skrevet af Lasse Christensen kl 2:24 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 25, 2007


Flere udfordringer til Hjemmet til fremtiden

Kategori: Future Living

Vi fortsætter med udfordringerne for hjemmet til fremtiden som opvarmning til næste uges konference om Home Automation, hvor vidensbanken også vil være til stede. Hvis du ikke fangede det første indlæg, kan du læse det her.

4. Det intelligente hjem skal være på hjemmets præmisser
Den udfordring lyder ved første øjekast som noget vås. Det er dag givet, at et hjem foregår på egne præmisser! Dog er der tale om to forskellige niveauer af ”hjem”. Det ene hjem er indretningen og teknologien, som selvfølgelig er vigtigt, mens det andet niveau er de mennesker, som udgør hjemmet. Hvis vi skal have en intelligent bolig, er det vigtigt, at det skabes med rod i beboernes rutiner og vaner. Det nytter altså ikke, at vi laver et teknologisk high-tech hjem som i Minority Report og andre sci-fi film, hvis ikke det tager hensyn beboernes daglige rutiner.


5. De sociale implikationer af kontekst teknologier
Selvom en udfordring er, at vi skal udarbejde et hjem til fremtiden, der er på hjemmets præmisser, skal vi have øje for, hvordan beboernes faste rutiner ændres i det intelligente hjem. Da hjemmet blev udstyret med brusebad, ændrede det vores badevaner og opfattelse af personlig hygiejne. På samme vis vil fremtidens hjem ændre vores rutiner og vaner. Det er svært at spå om, men måske kan vi allerede nu se nogle tendenser på, hvordan vores hverdag ændres radikalt.

6. Pålidelighed
Vores nuværende elektriske artikler er faktisk meget komplicerede. Tænk blot på vores TV, som består af meget avanceret teknologi. Af den grund er det et lille mirakel, at et TV aldrig går ned på samme måde som en PC. Da fremtidens hjem vil bestå af enheder med funktionalitet, der ligner en traditionel PC’s, er det en udfordring at gøre fremtidens hjem ligeså pålideligt som vores nuværende TV. Det medfører, at vi bør udforske teknologier, hvor pålidelighed er indlejret i arkitekturen, og hvor meget af funktionaliteten gemmes i det bagvedliggende netværk i stedet for i selve enheden. Eksempelvis er meget af funktionaliteten i digitale TV placeret i TV-signalet og ikke i selve TV’et.


7. Intelligens i hjemmet
For at vores hjem kan kaldes intelligent, skal det drage nogle slutninger omkring, hvad der er bedst egnet til en given situation. Et hyppigt brugt eksempel er, at vores radiatorer indretter sig efter, hvilken temperatur som rummet har. Dog er det ikke alt intelligens, der er så simpelt. Det vil eksempelvis være umuligt at forudse præcist, hvad en person vil eller tænker. Derfor er det vigtigt, at vores hjem er indrettet således, at det ikke stiller for store krav til, at systemet kan forudsige vores intentioner. Herudover er det vigtigt, at hjemmet udviser en konsistent adfærd. Beboerne skal kunne forvente den samme adfærd hver gang.


Det afslutter vores serie om udfordringer til fremtiden. Tag med til konferencen om Home Automation, som er arrangeret af KomIalt, og se om udfordringer er de samme som i 2001, eller om det er noget helt andet, der er på tapetet i 2007.

Skrevet af Lasse Christensen kl 4:38 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 23, 2007


Vand giver energi til mere

Kategori: Langt ude

Mobiltelefonen er en nødvendighed i den digitale livsstil, og hvis du synes, den er livsnødvendig i Danmark, så skal du blot dreje hovedet mod Singapore, hvor taxierne ikke engang kan bestilles uden en mobiltelefon. Derfor er mobiltelefonen en af de vigtigste teknologier for IT i alt og intelligente produkter.

Akilleshælen for den efterhånden livsnødvendige gadget er dog batteriet. Det kan kun holde strøm i en begrænset periode, og desuden forringes batteriet af gentagne opladninger. Derfor er en udfordring for mobilproducenterne at skabe alternative energikilder, som leverer billigere og længerevarende energi.

Den udfordring har mobilproducenten Samsung samlet op og har skabt en brændstofcelle, som leverer energi til mobiltelefonen fra vand. Ja du læste rigtigt. Vand, som dækker 71 % af jordens overflade, ender måske med at være benzin til dine fremtidige samtaler. Energien skabes ved, at vandet reagerer med metal i telefonen, og herved dannes der en brintgas. Brintgassen bliver herefter ført over i brændstofcellen, hvor det reagerer med almindelig ilt og skaber energi til telefonen. Telefonen får med vandenergi dobbelt så lang taletid som et almindeligt batteri.

Samsung regner med, at de første mobiltelefoner, som ”snakker” på brint og vand, introduceres på markedet i 2010. Til at begynde med er det dog ikke nok blot at fylde vand på telefonen. Der skal nemlig bruges specielle moduler, men Samsung regner med, at brugerne på sigt får mulighed for selv at fylde vand på telefonen.

Nyheden er selvfølgelig ganske finurlig, men vi synes, at den alligevel bør give stof til eftertanke. For hvad giver det af muligheder for nye tjenester og egenskaber for mobiltelefonen, når den får mere energi? Mange af problemerne med GPS og Bluetooth i mobiltelefonen er netop, at de dræner telefonen for strøm. Vi er ret sikre på, at en øget kapacitet for strøm giver bedre mulighed for IT i mobiletelefonen.

Den oprindelige nyhed

Skrevet af Lasse Christensen kl 2:08 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 18, 2007


Udfordringer for fremtidens hjem

Kategori: Future Living

Nu nærmer videnspartneren KomIalts konference om hjem til fremtiden sig med hastige skridt. Vi varmer lidt op til konferencen her på vidensbank for intelligente produkter med 2 indlæg om udfordringerne for området. Til UBICOMP-konferencen i 2001 listede forskerne Grinter og Edwards 7 nemlig udfordringer for fremtidens hjem med IT i alt. Nedenfor lister vi de første 3 udfordringer, og i et senere indlæg vi fuldender vi listen med de 7 udfordringer. Til KomIalt konferencen bliver det spændende at se om, 6 år har fjernet udfordringerne eller øget deres betydning. De 3 første udfordringer er:


1. Det intelligente hjem – Bid for bid
Hidtil har det intelligente hjem været begrænset til forskermiljøer. Det betyder, at alt inventaret og teknologien er designet ud fra en overordnet ide eller plan. I fremtiden bliver hjemmet næppe designet eller implementeret efter en overordnet plan. Det er langt mere sandsynligt, at beboerne vil købe intelligente produkter, som trinvis gør hjemmet mere og mere intelligent. Det medfører, at der vil opstå en række gnidninger og problemer mellem de forskellige produkter. Åbenbaringen om fremtidens intelligente hjem blegner altså en smule, hvis hjemmet mørklægges, når familien forsøger at se ”Vild med dans” under fredagshyggen. Uden overordnet plan for designet, vil beboerne altså have problemer med at udbedre fejl og mangler.

2. Det fælles sprog
I det meste forskning og visionær litteratur om fremtidens hjem, tager man for givet, at alle enhederne kan tale det samme sprog. Den teknologi findes ikke endnu, og uden et fælles sprog vil boligen med den høje IQ blot bestå af forskellige teknologiske øer, som ikke arbejder sammen. Derfor er udfordringen at lave et teknologisk fællessprog, som gør, at en enhed kan kommunikere med alle de enheder, som den støder på. Her på vidensbanken har vi kigget lidt på udarbejdelsen af et fællessprog med udgangspunkt i standarderne ZigBee og Z-wave.

3. Udslet systemadministratoren
Systemadministratorens klassiske dyder som opgraderinger af hardware og installation af software begynder mere og mere at snige sig ind i hjemmet, og med bredbåndforbindelsernes indtog kommer sikkerhed og netværk også på dagsorden. Erfaringen viser, at beboerne ikke gider bøvle med de systemadministrative opgaver, hvorfor vi i fremtiden formentlig ikke har nogen systemadministrator i de danske hjem. Derfor er udfordringen at designe systemer, så der ikke er brug for en systemadministrator eller ekspert. Desuden skal de få opgaver, som beboeren varetager, være lette og intuitive

Det var de sidste udfordringer i denne omgang, men vi følger op med de sidste 4 udfordringer inden KomIalts konference. Læs om konferencen her.

Skrevet af Lasse Christensen kl 2:13 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 17, 2007


Vinrack med fokus på brugerne

Kategori: Techsperience

Brugerinddragelse og oplevelsesdesign er nogle af de buzzwords, som vi ofte støder, når vi i søgen efter det sidste nye optrevler internettets kolossale mængder af informationer. Begreberne kan virke en anelse fluffy, og ofte forstår man dem bedre ved at se dem anvendt. Mike Kuniavsky er netop en ekspert på området. Han gav til IDEA-konferencen i New York et oplæg om, hvordan ham og nogle kollegaer designede en såkaldt RFID-vinrack til forbrugerne.

RFID-vinracken ligner en almindelige vinrack, men er udstyret med LED lys. Vinracken er herved i stand til at lyse pladserne til vinflaskerne op i forskellige farver. Derudover er der i vinracken RFID-kortlæsere, hvilket giver mulighed for at lokalisere en bestemt vin. Den sidste ting, som adskiller RFID-varianten fra den almindelige vinrack, er, at der er tilsluttet en tablet-PC, hvorpå den vininteresserede vælger, hvilke kriterier som vinracken oplyser pladserne efter. Det betyder, at hvis du vælge at få vist alle amarone-vine, lyser LED-lysene pladserne op, hvor amarone-vinene befinder sig.

Mike Kuniavsky og hans kollegaer valgte at fokusere på vinracken, fordi de ville bygge bro mellem informationaspektet og det fysiske aspekt af et produkt (vinracken). For at stable et projekt på benene, var det nødvendigt med et produkt, som havde rige informationer. På dette punkt passede vin perfekt, da vin netop indeholder masser af informationer som alder, region, pris, mærke land og meget mere.

Læs meget mere Kuniavskys overvejelser og tanker omkring designet af vinracken her . Du kan også se en finurlig pointe om Moores Lov. Vi vil anbefale, at man læser slidesne igennem. Det tager ikke så lang tid, og med noterne i bunden er det lettilgængeligt.

Video af vinracken.

Skrevet af Lasse Christensen kl 1:11 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 14, 2007


Har vi allerede IT i alt?

Kategori: Helt uden for kategori

Jeres vidensbanksredaktør befinder sig, mens dette indlæg skrives i Tallinn, som er hovedstaden i Estland. Under flyveturen til Tallinn læste jeg, at byen var på syvendepladsen over digitale byer i verden. Dette måtte undersøges, for en vesteuropæer er nemlig ofte skeptisk over for sådan en påstand, men jeg må erkende, at Tallinn godt nok ligger nummer 7 på listen. Det stemmer også meget godt overens med virkeligheden herovre. Alle værtshuse og restauranter stiller en gratis trådløs forbindelse til rådighed, og internettet er virkelig allestedsnærværende. Der har sågar været afholdt valg ved hjælp af internettet, hvilket måske er det første tegn på et iDemocracy.

Tallinn som digital by får et nyt perspektiv, hvis man inddrager de to tankevækkende tænkere Poul Dourish og Genevieve Bell. Deres påstand er, at den oprindelige vision om IT i alt (ubiqiutous computing) styrer den akademiske forskning for meget. Visionen medfører nemlig, at alle forskere er i gang med et sisyfosarbejde for at opnå en uopnåelig vision, der vil åbenbare sig, hvis blot der forskes nok. Udover denne lidt dystre udmelding leverer de et chok af positiv karakter. IT i alt er her allerede. Det har blot antaget en anden maske og form end, hvad der oprindeligt var udtænkt. Så i stedet for at tænke på intelligente køleskabe og fremtidens gennemautomatiserede livsstil, skal vi undersøge de udgaver af IT i alt, som allerede er her nu.

For understrege den pointe beskriver Dourish og Bell to forskellige udgaver af IT i alt, som findes i Korea og Singapore. I dette indlæg vil vi af hensyn til læserens tålmodighed kun fremstille Dourish og Bells tanker om Singapore som intelligent ø. Ligesom I Tallinn er internettet meget udbredt, men det er mobiltelefonen, der er mest udbredt. I Singapore har mobiltelefonen nemlig indtaget en nøglerolle i den udgave af IT i alt, som findes på øen. Eksempelvis foregår taxabestilling ved hjælp af SMS. Man sender simpelthen blot en lokationskode til taxaselskabet, så kommer taxaen automatisk. For at holde styr på trafikken i den store by, har transportmyndighederne skabt intelligente vejafgifter. Det betyder, at hvis en singaporiansk taxachauffør kører ind i et central gade med mange biler bliver hun automatisk opkrævet en højere pris end, hvis hun havde undgået gaden.

Det er blot nogle af de eksempler på den allerede eksisterende udgave af IT i alt, som findes i Singapore. En helt anden variant findes i Korea. Forbindelsen til Tallin er åbenlys. Måske er Tallins internetvalg og det meget udbredte trådløse internet med Dourish og Bells ord blot en estisk variant af IT i alt. Kommenter gerne på indlægget, hvis du er uenig med Dourish og Bell.


Læs top 10 listen over digitale byer her

Læs Dourish og Bells artikel her. Man kan med fordel springe hen til caseeksemplerne med Singapore og Korea, hvis man vil undgå for meget akademisk diskussion.

Skrevet af Lasse Christensen kl 10:09 AM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 11, 2007


ZigBee Pro – til de store netværk

Kategori: Future Living

For at vores produkter kan blive intelligente, er det nødvendigt, at de kan tale sammen. Til det formål er det optimalt med trådløs kommunikation, som ikke sluger for meget strøm, de såkaldte mesh-netværk. En af standarderne, der bruges til det, er ZigBee. I Danmark er blandt andre Develco gode til at arbejde med ZigBee, hvilket du kan læse om i tidligere artikler.

ZigBee-alliancen har for nyligt løftet lidt af sløret for en ny specifikation, ZigBee Pro, som indeholder alle egenskaberne fra den gamle ZigBee-standard, men også giver mere fleksibilitet for de mange ZigBee-udviklere rundt om i verden. En af de spændende nye egenskaber ved ZigBee Pro er, at der er bedre understøttelse af store mesh-netværk end ved den gamle standard fra 2006. Det bliver spændende at følge om de nye funktionaliteter i ZigBee-standarden kan give standarden et afgørende forspring i forhold til de andre standarder for trådløs kommunikation som eksempelvis Z-Wave. Det kunne i hvert fald tyde på, at ZigBee tager førerpositionen, når det drejer sig om de store mesh-netværk.

Hvis du ikke tidligere har læst vores artikler om Develco, anbefaler vi, at du læser dem igennem. Develco er blandt andet med i ZigBee-alliancen og har blandt andet anvendt ZigBee i deres intelligente elmåler.

Læs mere om ZigBee Pro her

Develco artiklerne:
http://innovationlab.net/sw33891.asp http://innovationlab.net/sw33494.asp

Skrevet af Lasse Christensen kl 7:31 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 10, 2007


Intelligente elmålere indtager Christiansborg

Kategori:

For et måneds tid siden skrev vi om firmaet Develcos udvikling af intelligente elmålere, som kan optimere elforbruget samt styre el-artiklerne i hjemmet. Nu skrives der endnu et kapitel i historien om elmåleren med intelligens. Denne gang er det Folketinget, som sætter scenen. Der er nemlig bred enighed mellem de danske partier om, at den intelligente elmåler er en god ide.

Hidtil har den intelligente elmåler været i test, og den har ikke været anvendt i ret mange af de danske hjem, men nu er de politiske partier på Christiansborg i gang med en aftale om grøn energi. I udmeldingerne til pressen er flere af partierne enige om, at de intelligente elmålere er uundgåelige i den nye aftale. Desværre er partierne uenige om, hvorvidt der skal et offentligt tilskud til elmåleren eller ej. Udfaldet kendes ikke endnu, men under alle omstændigheder er det et vigtigt spørgsmål for elselskaberne, som kan sælge elmåleren billigere med et tilskud.

Her på vidensbanken har vi et overvejende teknologisk sigte. Derfor vil vi gerne bruge ovenstående eksempel til at minde om, at andre faktorer også er vigtige for produkters udvikling. Inden for marketing og strategi findes den klassiske model PEST, som netop understreger flere faktorer. PEST er et akronym for Politik, Økonomi, Social/kulturel og Teknologi. Det er alle de faktorer, som virksomheder må indordne sig under. Som nævnt er vi her på vidensbanken orienteret mod teknologien, men som den ovenstående nyhed viser, så kan politiske faktorer også have en vigtig betydning for de intelligente produkter.

Læs mere om det politiske slagsmål her

To artikler om Develco
http://www.innovationlab.net/sw33891.asp
http://www.innovationlab.net/sw33494.asp

Skrevet af Lasse Christensen kl 9:29 AM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 9, 2007


Play ball

Kategori: Techsperience

Siden vi mennesker fik vores bevidsthed, har vi altid nydt en god konkurrence. I takt med den tekniske udvikling har vores konkurrencer også udviklet sig. Tænk blot på cykelsport, motorsport eller computerspil. Alle disse former for konkurrence ville være utænkelige for en olympisk vinder i det gamle Grækenland. Derfor må det forventes, at vi får nye konkurrenceformer med de nye teknologier som sensorer og positioneringsteknologier.

En ny konkurrenceform er netop, hvad 5 japanske forskere har skabt med spillet Shootball. Spillet bruger både trådløs kommunikation, sensorer og kamerateknologi. Udgangspunktet for spillet er en bold, som har en trådløs kommunikationsenhed, og en sensor der registrerer driblinger. Spillets arena er et kvadrat på 8 gange 8 meter, hvor der er sat 6 storskærme op. Til at holde styr om bolden rammer en skærm bruges kamerateknologi. Det er nemlig ved at ramme skærmene, at holdene får point. I arenaen kæmper 2 hold med 3 spillere, som alle har fået filmet en sekvens på 4 sekunder, inden spillet går i gang. De filmede sekvenser vises på skærmene, som jo skal rammes for at score point.

Når et hold kaster en bold på en af skærmene, får holdet, der rammer skærmen, nemlig vist et en video med deres spiller, hvilket resulterer i en scoring. Herefter kan modstandere forsøge at annullere de optjente points ved at ramme skærmen med bolden igen. Hver gang at en spiller laver en dribling, skifter skærmene video. Det betyder, at en skærm, som før driblingen, viser en pointgivende video, efter driblingen viser en anden video, mens den oprindelige video vises på en anden af de 6 skærme. Hele spillet varer maksimalt 2 minutter, men kan afsluttes hurtigere, hvis alle skærmene viser videoer med et af de to hold.

Læs mere og her og se den gode video.

Skrevet af Lasse Christensen kl 9:01 AM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 6, 2007


Drik rigeligt med vand

Kategori: CareWare

At vi alle sammen skal drikke vand er vist en nyhed, der har overskredet sidste salgsdato for længe siden. På trods af at vi alle kender behovet for vand, findes der stadig mange mennesker, som drikker for lidt vand i løbet af dagen. Til de glemsomme har det amerikanske firma HydraCoach udarbejdet en intelligent drikkedunk, som holder styr på vandforbruget. Især patienter og sportsudøvere vil mærke fordelene skylle ind over sig med den nye drikkedunk. De har nemlig brug for rigeligt vand i jagten på bedring og de ypperligste idrætspræstationer.

Drikkedunken består naturligvis af en beholder med vand. Selve styringen af vandindtaget foregår ved hjælp af et display, som indikerer, hvor meget vand der skal drikkes i løbet af dagen. Derudover er der naturligvis indbygget et sensorsystem, som måler selve vandforbruget. Sensoren består af en meget lille ting, der minder om en propel. Den lille propel er placeret, så alt vand passerer propellen, før det ender i den vandhungrende mund. Hver gang propellen drejer rundt udsender den en magnetisk impuls, som opfanges og bliver målt af en microcomputer. Microcomputeren konverter propellens bevægelser til den mængde vand, som brugeren har indtaget.

Drikkedunken løser et meget konkret problem for patienter og sportsudøvere, men et muligt problem er, at man skal hælde alt sit vand og væske over i dunken. Her på vidensbanken er vi ret sikre på, at vi ikke vil få det gjort hver gang, hvilket vil føre til upræcise målinger.

Læs mere her:

http://www.hydracoach.com/technology/index.html
http://www.medgadget.com/archives/2007/10/the_hydracoach_intelligent_water_bottle.html

Skrevet af Lasse Christensen kl 9:28 AM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 3, 2007


Kamera spiser kridtstreger

Kategori: Disappearing Factory

En af den moderne bys store forbandelser er bilparkering. Alle jager på må og få en plads, og hvis der ingen regulering er på området, vil vi få det rene anarki med meget aggressive bilejere. For at holde styr på de hele, har samfundet udstyret parkeringsvagter med beføjelsen til at udskrive bøder. Udover at være et af de mest forhadte folkefærd, har parkeringsvagterne heller ikke oplevet en teknologisk revolution før nu. Nu kan de gamle kridtstreger på dækkene være på vej mod historiens fyldige losseplads.

Det canadiske firma Tannery Creek Systems har nemlig lavet et system, som ved hjælp af kamerateknologi tjekker, om bilen har været parkeret for længe. Systemet hedder AutoChalk og kan bedst kategoriseres som en opgradering af parkeringsvagtens klassiske kridtstreger. Traditionelt har parkeringsvagter tegnet kridtstreger på vejen og på bilens dæk, når de ser en ny bil. Herefter vender de tilbage lige efter, at parkeringstiden er udløbet. Hvis der stadig er kridtstreger på vej og bil udskrives en bøde. Der er to problemer med dette system. For det første er der ingen grænser for bilisters opfindsom hed, når de vil undgå en bøde. De visker nemlig stregerne ud eller rykker bilen en smule. Derudover er der sjældent så mange parkeringsvagter ansat, at de effektivt kan patruljere hele byen. Derfor slipper mange for fortjente bøder.

AutoChalk adresserer netop de to problemer. Systemet udstyrer nemlig en bil med avanceret kamerateknologi, der kan tage fotos ved en hastighed på 40 kilometer i timen. Så når en parkeringsvagt kører igennem en vej parkerede biler, tager AutoChalk fotos af bilerne. Efter parkeringstidens udløb triller bilen forbi igen tager billeder, som sammenlignes med de første. Er der overensstemmelse mellem billederne, hænger der en bøde i forruden. Alle billeder får desuden kodet GPS-information i sig.

Hermed reduceres bilisternes muligheder for opfindsomhed, og mere vigtigt der spares tid og parkeringsvagter.

Læs mere her:

http://spectrum.ieee.org/oct07/5591
http://www.tannerycreeksystems.com/autoChalk-mobile.html

Skrevet af Lasse Christensen kl 9:20 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

October 1, 2007


Ny artikel: Pervasive økonomi

Kategori: Future Living

Så er der endnu en ny artikel på vidensbanken. Denne gang har vi befriet os fra de teknologiske tøjler og fokuseret endnu mere på, hvordan fremtidens virksomheder kan skabe profitmuligheder i en verden med sensorer, RFID-tags og kommunikation overalt.

Du kan blandt andet læse om, hvordan de geografiske bånd på handel næsten helt opløses. Derudover får du indsigt i, hvordan den fremtidige prissætning måske finder sted. Til sidst introducerer vi en fascinerende forretningsmodel, hvor allerede købte produkter danner en platform for mersalg.

Læs artiklen her

Skrevet af Lasse Christensen kl 11:32 PM | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

KOMIALT | ALEXANDRA INSTITUTET A/S
RUED LANGGAARDSVEJ 7 | 2300 KØBENHAVN S, DENMARK | T. +45 7027 7091 | www.komialt.dk
INNOVATION LAB | FINLANDSGADE 20 | 8200 AARHUS N | T. +45 7027 7227 | info@innovationlab.net