Hvis du er et af den slags ustrukturerede mennesker, der altid mister visitkort fra de kontakter, som du møder til konferencer og workshops, er der måske godt nyt. Den japanske designer Hideaki Matsui har nemlig designet en ny digital fingerring, som indeholder din egen kontaktinformation og kontaktoplysninger på de folk, som trykker din hånd. Kontaktoplysningerne overføres automatisk, når der trykkes hænder mellem to personer, som har ringene på. Herved slipper deltagerne på konferencer for at udveksle visitkort, for det sker allerede i det sekund, hvor deltagerne trykker hænder med hinanden. Når konferencen er slut kan deltagerne i ro og mag bladre kontaktoplysninger igennem ved hjælp af en speciel skærm.
Ringen får desuden strøm fra kropsvarme, hvorfor det ikke er nødvendigt med batterier og opladninger. Vi synes, at ringen er et forfriskende pust, der viser, hvordan kommunikation kan implementeres i hverdagsting og gøre hverdagen lettere for konferencedeltagere.
I gamle dage var vi nødt til at holde vores fødevarer kolde i et ishus. De gamle dage er for længst fortrængt af industrisamfundet og undervejs blev ishuset skiftet ud med et elektrisk køleskab. Det er i korte træk køleskabets historie indtil køleskabet blev bannerfører for intelligente produkter, hvor køleskabet holder styr vores RFID-taggede fødevarer og sender en SMS med en indkøbsseddel.
Mike Kuniavsky har på sin blog Orange Cone skrevet om det intelligente køleskabs udvikling fra 1998 til 2007. Han beskriver, hvordan køleskabsproducenter i starten fokuserede på computerdelen, så køleskabet egentlig bare var et køleskab med en computer foran. Den æra stoppede med dotcom-boblens brist. Herefter fandt producenterne ud af, at det er vigtigere, hvordan brugerne anvender køleskabet computer. Fokus skifter fra at være på computeren til at være på interaktionen mellem køleskab og bruger.
Kuniavskys historietime viser, hvor vigtigt det er, at vores nye teknologier giver mening for brugeren. Det nytter altså ikke noget, hvis vi uden omtanke smider computerchip og trådløse netværksforbindelser i vores produkter.
Forskere ved det tekniske universitet i Berlin har tænkt sig at gøre op med de klassiske spåkoner og clairvoyanters monopol på tankelæsning. De har nemlig fundet ud af, at
EEG-målinger
af hjernebølger kan bruges til at fortælle os om, hvor stressede vi er i en given situation. Umiddelbart lyder det jo ikke som en tankegang, der kan revolutionere verdenen, men forskerne mener, at EEG-målingerne er meget brugbare i fremtidens bil.
Fremtidens bil er udstyret med en lang række elektroniske hjælpemidler som GPS, cruise control, bilrudedisplays og automatiske advarsler om påkørsler. Alle hjælpemidlerne er indsat i den bedste mening, men der er en skyggeside ved elektronikkens hjælpende hånd. De bidrager desværre alle sammen til øget kompleksitet, når bilister verden over kører i deres teknologiske vidundere. Forestil dig, at du er i færd med at svinge til venstre, og bilen advarer dig om modkørende bilister eller cyklister, samtidig med at GPS’en fortæller, at du skulle have drejet til højre. Oven i hatten begynder bilrudedisplayet at blinke, fordi du er ved at løbe tør for benzin. Alle advarslerne og påmindelserne resulterer højst sandsynligt i en ulykke i stedet for at hjælpe os.
Hele ovenstående scenarium kan undgås, hvis EEG-målingerne bliver implementeret i fremtidens bil. Tankegangen er, at hjælpemidlerne kobles til og fra i takt med vores stressniveau, hvilket betyder, at GPS’en og bilrudedisplayet formentlig vil være koblet fra den forvirrende situation ovenfor.
Generelt må det forventes, at EEG-målingerne kan bruges i mange forskellige sammenhænge, hvor kompleksiteten er meget varierende som eksempelvis katastrofer. Alt i alt tegner det til, at vores intelligente produkter begynder at opføres sig intelligent i forhold til vores intelligens. Det er på en gang både spændende og lidt skræmmende.
Vi bragte i sidste uge en dokumentarfilm om den intelligente revolution. I filmen viser værten nogle futuristiske scenarioer frem om intelligente briller, hvor brillerne viser en række informationer om de ting, som er i bærerens synsfelt. Brillerne kan eksempelvis give informationer om mennesker, som man tidligere har mødt. Så når gamle barndomsvenner går forbi hinanden i fremtidens supermarked, behøver de slet ikke hilse på hinanden. Brillerne viser både, hvad de arbejder med, hvor mange børn de har, kort sagt alle de klassiske samtaleemner!
Fremtidsscenarier er altid sjovt at spille mental bold med, men det bliver først rigtig spændende, når scenarierne i en eller anden form nærmer sig prototypestadiet. Det er netop, hvad der er ved at ske for de intelligente briller. Dog er det i form af kontaktlinser med indlejrede elektriske kredsløb og en LED diode. Indtil videre er det endnu ikke lykkedes at få dioden til at lyse, men det forventes at virke inden for en overskuelig fremtid. Selve projektet er udarbejdet af forskere på Washington University, USA. Forskerne fremhæver, at linserne også er sikre at have på, hvilket unægtelig er noget af en fordel, for de færreste har sikkert lyst til at have usikker elektronik i øjet.
Selvom linserne er skridt på vejen mod de intelligente briller, så må vi væbne os med tålmodighed. Der er heldigvis stadig et stykke vej, før samtaler med barndomsvenner bliver overflødiggjort.
De fleste kender bilens sladrehank, som fortæller forsikringsselskaberne, hvordan vores kørevaner er. Herefter kan de indrette præmiepriserne efter, hvor pænt eller risikabelt vi manøvrerer vores bil rundt i trafikken.
Nu er sladrehanken på vej til at revolutionere bilafgifterne. I Iowa, USA er forskere i gang med at undersøge, hvordan biler kan udstyres med en GPS-sladrehank, som fortæller, hvor mange kilometer eller i dette tilfælde miles, som bilen tilbagelægger. Herefter kan staten opkræve en skat eller vejafgift, som stemmer overens med det kørte antal kilometer.
Men hvorfor stoppe her? Sladrehanken kan formentlig også bruges til at indrette en mere progressiv miljøbeskatning, hvor det virker oplagt at bruge en sladrehank til at sladre om bilens benzinforbrug og eventuel udledning af gasser. Herved betaler bilisterne for den miljøforurening, som de faktisk forårsager, og ikke efter en eller anden værdi i en tabel. Vi tror i hvert fald, at en øget gennemsigtighed er en fordel, hvis bilisterne skal med på miljøtankegangen.
Opdagelsen af de fundamentale naturlove i det 20. århundrede vil åbne for uanede muligheder for det 21. Vi er i gang med transitionen fra en periode præget af opdagelser i videnskaben til en periode præget af beherskelse af videnskaben. Her kan vi manipulere og forme naturen, næsten som det passer os.
Sådan indleder futuristen Michio Kaku første del af BBC’s dokumentarserie om fremtidens visioner. Det første afsnit omhandler den intelligente revolution og fokuserer, som det fleste nok har regnet ud, på IT i alting eller pervasive computing.
I Programmet viser Kaku mange spændende anvendelser og visioner inden for området. Blandt andet kan man se ham køre i fremtidens intelligente bil. Køre er nu at tage munden for fuld, for bilen kører ganske automatisk uden menneskelig indblanding. Se første BBC-dokumentaren nedenfor på Google Video. Den er ganske informativ og spændende, men som altid savner man lidt mere information omkring implementeringen og anvendelsen af teknologierne i vores hverdag.
At holde i bilkø er på ingen måde spændende hverken for bilisten eller miljøet. Årsagen til bilkøer har længe været en af universet store gåder, som de fleste bilister før eller siden bliver frustreret over. I stedet for at banke utålmodigt i rattet som os andre har en gruppe matematikere løst gåden. Gådens løsning vil, hvis den implementeres ordentligt, medføre et bedre miljø med mindre Co2-udslip.
Bilkøer opstår, når bremser vi uforholdsmæssigt meget ned, hvis vi ser et uventet sving eller opbremsning i trafikken. Vi overvurderer simpelthen de uventede manøvrer i trafikken. De unødvendige nedbremsninger forplanter sig længere ned i trafikken, fordi de bagvedkørende biler også bliver nødt til at bremse ned. Effekten af en bilists opbremsning kan dermed have en enorm effekt på den bagvedliggende trafik.
Det virker oplagt at koble matematikernes indsigt med fremtidens intelligente bil. Hvis fremtidens bil kan forhindre de unødvendige opbremsninger automatisk, vil vi opleve en mindre frustreret og grønnere fremtid uden så meget Co2-udslip fra bilernes udstødning.
Nye samværsformer og en lettere hverdag er, hvad der kendetegner visionerne om fremtidens hjem og home automation. Vi har tidligere skrevet en del om fremtidens hjem her på bloggen. Fremtidens hjem er også meget relevant i forhold til vores nuværende tema, GreenTech. Det intelligente hjem kan nemlig hjælpe os med at spare på energien.
I vores to artikler om firmaet Develco i det nordlige Århus har vi stillet skarp på, hvordan intelligente elmålere i hjemmet både kan styre vare elektroniske hjælpemidlers elforbrug og sørge for at vores hjem bruger strøm på det mest optimale tidspunkt. Artiklerne er bestemt en genlæsning værd i relation til GreenTech.
Noget af det, som artiklerne om Develco ikke forklarer, er, hvordan hjemmets beboere motiveres til at reducere deres energiforbrug. Det er selvfølgelig ikke nok, at beboerne får en masse energisparende teknologier, hvis de ikke gider bruge dem. Det amerikanske firma Control4 Corp arbejder med netop med, hvordan hjemmets beboere motiveres til at nedtone forbruget.
Et af de konkrete forslag er en tv-kanal, som illustrerer hele hjemmets energiforbrug, og hvor det kan optimeres. Det kan eksempelvis være, at tv-kanalen viser, at varmeudgifterne kan reduceres ved at lukke et åbent vindue. Et andet eksempel er, at brugerne ser på tv-kanalen, at elforbruget kan reduceres ved at skrue ned for køleskabstemperaturen.
Uanset om tv-kanalen er løsningen eller ej, så er det vigtigt, at elselskaberne og andre interessenter overvejer, hvordan vi får den almindelige beboer til at overveje, hvordan de sparer på energien.
I videoen nedenfor ses en stol, som på intelligent vis følger efter brugeren på et bibliotek. Stolen er udstyret med et robotskelet, som aktiveres, når brugeren holder et kort foran stolen. Den intelligente stol er en del af Jelte Van Geests afgangsprojekt fra Design Akademiet i Eindhoven. Selvfølgelig er det fikst og gejlet at have en stol til at følge efter dig, når du skal læse Harry Potter på biblioteket, men er det virkeligt nødvendigt at bruge værdigfuld elektricitet på det? Er det ikke muligt at få samme interaktion med stolen ved at inddrage brugeren til at skubbe stolen? Der findes naturligvis ikke et entydigt svar på spørgsmålet, men det overordnede spørgsmål er, om vi kun skal bruge energikrævende teknologier, når vi opnår noget revolutionerende nyt, eller om vi også skal bruge energien til blot at øge komforten ved eksisterende produkter som eksempelvis stole.
Evnen til at danne sammenhænge er det, som adskiller os fra vores fjerne slægtninge i dyreriget. Computeren har længe udgjort en trussel på det område. Data mining processer har automatiseret den skræddersyede anbefaling af varer hos det elektroniske varehus Amazon, hvor vi får relevante anbefalinger, når vi køber den nyeste cd. Ved at danne sammenhænge mellem tidligere kunders indkøb, kan Amazon forudsige, hvilke varer vi er interesserede i.
Computerens evne til at danne sammenhænge er så småt begyndt at sive over i de intelligente produkters verden, hvor produkternes evne til at opføres sig korrekt i de rette sammenhænge er essentiel. I stedet for data mining taler vi om reality mining, eller virkeligheds mining om man vil. Formålet er med reality mining er skabe en kollektiv intelligens mellem alle vores produkter, således reality miningen finder sammenhænge mellem sensordata fra eksempelvis mobiltelefoner, biler og huse.
Eksperten Sandy Pentland fortæller til technologyreview om potentialet i reality mining: Tænk på SARS i Hong Kong. Hvad hvis man kan se, at folk ikke møder på arbejde i en bestemt bygning en morgen. Myndighederne kan spotte en epidemi på 12 timer i stedet for normalt 2 uger.
Der er dog også den sædvanlige snak om privatlivets fred, for at få indblik i de mange sensorer er det nemlig nødvendigt, at vi giver computerne adgang til vores sensorer, og den kritiske læser aner George Orwells Big Brother i horisonten.
Potentialet begrænser sig ikke kun til afværgelse af epidemier. På mindre skalaer kan reality mining også bruges til at finde sammenhænge i vores dagligdag og afværge alzheimers-anfald hos ældre mennesker. Kun fantasien sætter grænser for, hvor sammenhænge kan hjælpe os.
Alt i alt er der grund til at holde et vågent øje med reality mining, for meget tyder på at den næste form for intelligente produkter er baseret på sammenhænge, som er fundet ved hjælp af virkelighedens minidrift.
Hvornår har du sidst brugt kameraet i din mobiltelefon? Problemet med kameraet i telefonen er, at opløsningen og optikken ofte er for dårlig. Dog kan dit kamera stadig bruges til noget fornuftigt, for kameraet er et vigtigt omdrejningspunkt for de såkaldte 2d-stregkoder, som på besnærende vis forbinder internettet med virkelige objekter.
Læs i
denne artikel
om stregkodernes anvendelser og standardiseringsbehov.
Hvis du er et af den slags ustrukturerede mennesker, der altid mister visitkort fra de kontakter, som du møder til konferencer og workshops, er der måske godt nyt. Den japanske designer Hideaki Matsui har nemlig designet en ny digital fingerring, som indeholder din egen kontaktinformation og kontaktoplysninger på de folk, som trykker din hånd. Kontaktoplysningerne overføres automatisk, når der trykkes hænder mellem to personer, som har ringene på. Herved slipper deltagerne på konferencer for at udveksle visitkort, for det sker allerede i det sekund, hvor deltagerne trykker hænder med hinanden. Når konferencen er slut kan deltagerne i ro og mag bladre kontaktoplysninger igennem ved hjælp af en speciel skærm.
Forskere ved det tekniske universitet i Berlin har tænkt sig at gøre op med de klassiske spåkoner og clairvoyanters monopol på tankelæsning. De har nemlig fundet ud af, at
Vi bragte i sidste uge en dokumentarfilm om den intelligente revolution. I filmen viser værten nogle futuristiske scenarioer frem om intelligente briller, hvor brillerne viser en række informationer om de ting, som er i bærerens synsfelt. Brillerne kan eksempelvis give informationer om mennesker, som man tidligere har mødt. Så når gamle barndomsvenner går forbi hinanden i fremtidens supermarked, behøver de slet ikke hilse på hinanden. Brillerne viser både, hvad de arbejder med, hvor mange børn de har, kort sagt alle de klassiske samtaleemner! 
Nye samværsformer og en lettere hverdag er, hvad der kendetegner visionerne om fremtidens hjem og home automation. Vi har tidligere skrevet en del om fremtidens hjem her på bloggen. Fremtidens hjem er også meget relevant i forhold til vores nuværende tema, GreenTech. Det intelligente hjem kan nemlig hjælpe os med at spare på energien. 