|
« Top 3 over sensorteknologi |
Oversigt
| Skal vi spores eller hvad? »
March 12, 2008
Hvor bliver stedsansen af?
Kategori: Techsperience
Vi skriver meget om stedsans i produkter, og vi taler meget om produkter med stedsans, men hvornår bliver det udbredt? Vi leder efter svaret i de næste 2 blogindlæg, og tager pulsen på hvordan stedsansen kommer til at se ud med udgangspunkt i den nyeste forskning.
De to amerikanske forskere, Junglas & Watson lister 3 grunde til, at stedsans ikke er mere udbredt i produkter og services. Årsagerne er næppe de eneste, men de giver et indblik i, hvilke udfordringer der skal imødegås, før vi får lokationsbestemte produkter og tjenester.
De tre årsager er:
1. Vi venter stadig på mere præcise lokaliseringsteknikker. Indtil eksempelvis Assisted GPS bliver udbredt, er vi stadig henvist til mobilmasternes celleinformation eller den traditionelle GPS. Vi venter med andre ord på øget præcision.
2. De nuværende lokationsbaserede produkter eller tjenester har for lang svartid, hvilket gør brugerne irriterede.
3. Brugerne er bekymrede for at opgive for meget af deres privatliv, hvilket de fleste nok var klar over i forvejen.
Derfor er teknologien bag stedsansen formentlig stadigt i en modningsfase, hvor både teknologi og brugerne skal modnes. Heldigvis er der mange projekter undervejs på det teknologiske område. Der kan både nævnes det omdiskuterede europæiske projekt Galileo (pendant til GPS) og det førnævnte Assisted GPS.
Dette er det første blogindlæg af en serie af to med udgangspunkt i tidsskriftsartiklen af de to nævnte forskere. I morgen kan du læse om forskellen mellem locations-bevidste tjenester og lokations-sporende tjenester. Du får også svaret på, hvilken brugerne ønsker sig mest.
Skrevet af Lasse Christensen kl. March 12, 2008 4:25 PM
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/996
Skriv en kommentar
|