|
« Ny artikel: Microsofts godtepose |
Oversigt
| Viden om robotter »
May 18, 2008
Korsettet: fra Warhol til C02
Kategori: CareWare
Korsettet har igennem historien været brugt af både mænd og kvinder til at forøge skønheden, alt efter hvad moden dikterer, naturligvis. Dog har korsettet ikke været brugt i mange år udover specielle anvendelser som medicinsk brug. Den amerikanske popkunstner Andy Warhol brugte eksempelvis et korset til at afhjælpe skaderne efter, at han blev skudt. Man kan dog kun gisne om, hvorvidt Andy Warhols korsetbrug har inspireret en elev ved NYU art school til at skabe et korset-koncept, der strammer sig sammen efter C02-graden i luften. Det er meningen, at det intelligente korset skal sætte fokus på luftkvalitet.
Vi skal nok ikke forvente at se et C02-korset i butikkerne foreløbig, for ærlig talt virker det en smule upraktisk. Det er til gengæld interessant, at korsettet udtrykker en tendens, hvor intelligente produkter bruges af kunsten til at sætte fokus på samfundsmæssige problemstillinger. De intelligente produkters sensorer bidrager nemlig med en forhøjelse af aktualitetsgraden ved den problemstilling, som en kunstner eller aktivist forsøger at indfange. Man er alt andet lige mere modtagelig for C02-problemet, hvis et korset strammer om lungerne. Et andet eksempel fra tekstilernes verden er de såkaldte
rygerlunger
, som vores søstervidensbank har behandlet.
http://dvice.com/archives/2008/05/co2rset_makes_i.php
Skrevet af Lasse Christensen kl. May 18, 2008 9:35 PM
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/1074
Skriv en kommentar
|