Italien er kendt for hurtige biler, Colosseums gladiatorkampe og store kulinariske oplevelser, men Italien er også hjemland for storbyen Torino, som for nylig var hjemsted for konferencen Frontiers of Interaction IV. Det meste af konferencens hjemmeside er godt nok på italiensk, men der var også webcast fra konferencen, hvor interesserede kan boltre sig i talernes gode pointer, som primært var på verdenssproget engelsk. Blandt andet talte Nicolas Nova, Bruce Sterling og Adam Greenfield, der alle tidligere er blevet omtalt på denne blog.
I fremtiden er alle vores produkter fyldt op med computerchips og sensorer. Der eksisterer mange visioner og løsningsforslag på, hvordan det alt sammen skal tale sammen. I denne artikel har vi været til møde med Joe Polastre, hvis firma rent faktisk arbejder med at udvikle softwaren, der skal få det til at fungere i praksis. Sentilla håber på at blive det nye Microsoft for små computere, så det er måske muligheden for at møde fremtidens Bill Gates.
Begreber er en central del af forståelsen af teknologi, og inden for intelligente produkter findes der utroligt mange. Faktisk så mange at de til tider ikke er til at hitte rundt i. Udover de gængse som pervasive computing, Ubiquitous computing og Internet of Things, er nye begreber dukket op til overfladen. Blandt andet de to, som vi behandler i det her indlæg, som drejer sig situated computing og palpable computing. Centralt for begge termer er, at de bygger på, at vores hverdagsprodukter som støvsugeren og telefonen kommunikerer med hinanden. Dog viser de begge forskellige aspekter og problemstillinger for fremtidens intelligente produkter.
Eksempelvis betoner ophavsmændene til palpable computing, at systemet skal være forståeligt for brugeren, for hvis de ikke kan forstå, hvordan tingene hænger sammen, stoler de heller ikke på, at systemet virker. Umiddelbart virker de til at have fat i en pointe, for hvis vi skal stole på, at det intelligente hjem automatisk låser, når der ingen er hjemme, vil vi gerne vide, hvordan hjemmet ved, vi ikke er hjemme.
Situated computing relaterer til, at teknologien skal designes efter den verden, som den indgår i. Det vil sige, at en intelligent vejviser i bybilledet skal fremstilles i forhold til brug i det virkelige bybillede, og hvilke situationer der kan opstå i forbindelse med en vejviser. Situated computing fremhæver altså, som navnet antyder, den situation, som teknologien bruges i.
Begreberne er sig selv ikke væsentlige, men de kaster lys over spændende aspekter og problemstillinger, som hver især kan forhindre succes hos forbrugerne, hvis producenterne ikke imødegår dem.
MIT er et af verdens førende teknologiske universiteter, og deres Technology Review er et af de mest læste teknologimagasiner på nettet, så deres liste over 10 teknologier der rykker, bliver der lagt mærke til verden over. De fleste af teknologierne kan integreres i intelligente produkter på den ene eller anden måde, men her på vidensbanken synes vi godt om særligt én teknologi, som vi tror driver udviklingen fremad. Det drejer sig om reality mining, som giver mulighed for håndtering af store mængder data. Reality mining er især relevant i forhold til at finde hoved og hale i alle de sensorinputs, der leveres fra vores mobiltelefoner. Jo flere sammenhænge vi kan finde mellem sensorinputs, des flere hverdagssituationer kan vores produkter håndtere. Det er svært at spekulere om, hvilke sammenhænge der kan findes, for hvis vi kender dem i forvejen, er reality mining jo sådan set ikke nødvendigt. Desuden forventer vi, at det er disse uopdagede sammenhænge, som kan afgøre om et produkt er rigtigt godt eller blot endnu en gadget.
Opdagelsen af de fundamentale naturlove i det 20. århundrede vil åbne for uanede muligheder for det 21. Vi er i gang med transitionen fra en periode præget af opdagelser i videnskaben til en periode præget af beherskelse af videnskaben. Her kan vi manipulere og forme naturen, næsten som det passer os.
Sådan indleder futuristen Michio Kaku første del af BBC’s dokumentarserie om fremtidens visioner. Det første afsnit omhandler den intelligente revolution og fokuserer, som det fleste nok har regnet ud, på IT i alting eller pervasive computing.
I Programmet viser Kaku mange spændende anvendelser og visioner inden for området. Blandt andet kan man se ham køre i fremtidens intelligente bil. Køre er nu at tage munden for fuld, for bilen kører ganske automatisk uden menneskelig indblanding. Se første BBC-dokumentaren nedenfor på Google Video. Den er ganske informativ og spændende, men som altid savner man lidt mere information omkring implementeringen og anvendelsen af teknologierne i vores hverdag.
Beep beep, sådan lyder eller larmer en Nokia-telefon, når der hives en sms-besked ned fra æteren. De to bip er efterhånden velkendte end introen til Beethovens skæbnesymfoni, som i øvrigt også selv er blevet overtaget af mobiltelefonen som ringetone.
Årsagen til, at vi indleder indlægget med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke, at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er blevet i det moderne samfund, så selv noget af det mest klassiske musik er tvunget til at vige for mobiltelefonens indmarch.
På vidensbankerne viger vi i november også for den mobile fremtid. Tre af bankerne dykker nemlig nærmere ned i den forunderlige verden, hvor både teknologisk snilde, forretningsmæssig indtjening og fashionabelt design er nogle af de styrende mekanismer. Kort sagt november er præget af et mobilt tema på de tre vidensbanker.
Så følg med på RFID-vidensbanken og vidensbankerne for nye medier og intelligente produkter, hvor du hele november måned vil blive fodret med perspektiver og spændende analyser af det mobile område i form af artikler og blogindlæg.
Jeres vidensbanksredaktør befinder sig, mens dette indlæg skrives i Tallinn, som er hovedstaden i Estland. Under flyveturen til Tallinn læste jeg, at byen var på syvendepladsen over digitale byer i verden. Dette måtte undersøges, for en vesteuropæer er nemlig ofte skeptisk over for sådan en påstand, men jeg må erkende, at Tallinn godt nok ligger nummer 7 på listen. Det stemmer også meget godt overens med virkeligheden herovre. Alle værtshuse og restauranter stiller en gratis trådløs forbindelse til rådighed, og internettet er virkelig allestedsnærværende. Der har sågar været afholdt valg ved hjælp af internettet, hvilket måske er det første tegn på et iDemocracy.
Tallinn som digital by får et nyt perspektiv, hvis man inddrager de to tankevækkende tænkere Poul Dourish og Genevieve Bell. Deres påstand er, at den oprindelige vision om IT i alt (ubiqiutous computing) styrer den akademiske forskning for meget. Visionen medfører nemlig, at alle forskere er i gang med et sisyfosarbejde for at opnå en uopnåelig vision, der vil åbenbare sig, hvis blot der forskes nok. Udover denne lidt dystre udmelding leverer de et chok af positiv karakter. IT i alt er her allerede. Det har blot antaget en anden maske og form end, hvad der oprindeligt var udtænkt. Så i stedet for at tænke på intelligente køleskabe og fremtidens gennemautomatiserede livsstil, skal vi undersøge de udgaver af IT i alt, som allerede er her nu.
For understrege den pointe beskriver Dourish og Bell to forskellige udgaver af IT i alt, som findes i Korea og Singapore. I dette indlæg vil vi af hensyn til læserens tålmodighed kun fremstille Dourish og Bells tanker om Singapore som intelligent ø. Ligesom I Tallinn er internettet meget udbredt, men det er mobiltelefonen, der er mest udbredt. I Singapore har mobiltelefonen nemlig indtaget en nøglerolle i den udgave af IT i alt, som findes på øen. Eksempelvis foregår taxabestilling ved hjælp af SMS. Man sender simpelthen blot en lokationskode til taxaselskabet, så kommer taxaen automatisk. For at holde styr på trafikken i den store by, har transportmyndighederne skabt intelligente vejafgifter. Det betyder, at hvis en singaporiansk taxachauffør kører ind i et central gade med mange biler bliver hun automatisk opkrævet en højere pris end, hvis hun havde undgået gaden.
Det er blot nogle af de eksempler på den allerede eksisterende udgave af IT i alt, som findes i Singapore. En helt anden variant findes i Korea. Forbindelsen til Tallin er åbenlys. Måske er Tallins internetvalg og det meget udbredte trådløse internet med Dourish og Bells ord blot en estisk variant af IT i alt. Kommenter gerne på indlægget, hvis du er uenig med Dourish og Bell.
Læs Dourish og Bells artikel
her.
Man kan med fordel springe hen til caseeksemplerne med Singapore og Korea, hvis man vil undgå for meget akademisk diskussion.
En genvej er en vej, der fører lettere frem til sin destination end den, som man oprindelig ville tage. I dette indlæg bringer vi 2 genveje til indsigt og overblik, da vi mener, at de selvfølgelig kan spare dig for tid.
I forrige uge skrev vi om bogen Everyware af Adam Greenfield
. Hvis du synes, bogen lød spændende, men det kniber med tiden, har vi fundet en genvej i form af en videopræsentation af nogle af bogens pointer. Præsentationen er fra juli 2006 og foregik på Keio Universitet i Tokyo, Japan. Adam Greenfield fortæller om mange af bogens emner, og det er rart at se forfatteren i levende live. Videoen er delt op i 8 dele og kan findes ved at klikke på links i bunden.
Det kan være svært at holde overblikket omkring IT i alting og intelligente produkter. Derfor sørger den anden genvej i dette indlæg for overblik. Genvejen er en brainstorming, som er udviklet på University of Illinois i forbindelse med et seminar. Her får du et let overblik over mange af emnerne inden for IT i alting. Klik på linket nedenfor.
Hører du til det nyhedshungrende segment, som hver dag surfer rundt på mange forskellige websites for de seneste nyheder, så er der godt nyt på vej. Der er nemlig mulighed for at få et samlet overblik over alle nyhedskanaler på et sted. Det hele hjælpes på vej af de såkaldte RSS-feeds, som de fleste større nyhedssites benytter.
På Innovation Lab understøtter alle vores vidensbanker og Lab Confidential RSS-feeds. Hermed kan du undgå at surfe rundt på forskellige vidensbanker for at se efter nyheder. De bliver leveret automatisk på din skærm, men det stopper naturligvis ikke ved Innovation Lab. Alle Danmarks større dagblade har også RSS-feed. Det samme gælder også eksempelvis DR.
For at komme i gang med at bruge RSS-feeds skal du anskaffe dig en såkaldt RSS-reader. De findes i både off- og onlineversioner. Af onlineversioner kan nævnes Google Reader og Bloglines, som begge er gratis. I bunden er der linket til en step by step-guide til Google Reader af Kim Elmose.
Når readeren er installeret eller kontoen oprettet, kan du abonnere på de sites, der har et logo som det på billedet. Der kan også stå RSS-feed eller XML på sitet. Det virker på samme måde. Du behøver derfor aldrig mere at surfe rundt forgæves for at se om der er nyt indhold. Din RSS-reader sørger for, at du altid er opdateret.
For at du kan få godt indhold i din RSS-reader har vi listet alle Innovation Labs RSS-feeds nedenfor, så du er sikker på at blive godt opdateret fra starten af.
”Jeg skrev i slutningen af 90’erne en artikel, hvor jeg påstod, at internettet ville gøre alle dets brugere til bibliotekarer, og jeg tror allerede, det er sket. Hvis man kaster sit blik på sociale tjenester som Technorati, kan enhver se, at de ikke kan stoppe talestrømmen om metadata. Metadata, som før fandtes på bibliotekskort, er blevet sexet.”
Citatet stammer fra Peter Morville, som har skrevet en bog om, hvad han kalder ambient findability. Bogen drejer sig primært om, hvordan internettet og ”IT i alt” mødes og skaber det såkaldte ambient findability, hvor man kan finde alting, hvor som helst og når som helst.
Findability er evnen til at blive fundet, altså hvor let eksempelvis en hjemmeside kan findes. Man kan også tale om, hvordan et system understøtter, at man kan finde vej og brugernes tilgang til information. Findability er altså todelt, så det både gælder findability for en ting og findability for et system.
Ambient betyder omsluttende, hvilket betyder, at det ikke kun er begrænset til eksempelvis hjemmesider, men også til ting og personer i den virkelige verden.
Ambient findability er altså evnen til at finde enhver person eller ting, på hvilket som helst sted til hvilket som helst tidspunkt. Findability er hermed ikke blot afgrænset til internettet, men er særdeles relevant for den fysiske verden.
Det er med forbedring af findability, at metadata kan hjælpe, og hvor de klassiske bibliotekardyder kommer til deres ret. Mange tjenester som eksempelvis flickr eller del.icio.us baserer deres måde at finde information på metatags. Denne tendens mener Peter Morville vil flyde over i den fysiske verden og vil accelerere med høj hastighed.
Det kan være meget svært at få forskellige typer af sensorer til at arbejde sammen. Endnu sværere er det at få dem til at arbejde sammen med et enterprisesystem. Ofte skal der programmeres ny software, hvilket kan være dyrt.
SensorBridge er et program fra firmaet Augusta Systems i USA. Programmet letter integrationen af sensorer i enterprisesystemer. Det kan ikke afvises, der skal programmeres ny software ved integrationen, men selve programmeringsprocessen skulle blive lettere og dermed billigere. SensorBridge er i stand til at håndtere RFID, ZigBee og forskellige databasesystemer.
Dette er det første indlæg i en serie om sensorer, der har vundet guldmedaljeprisen ved Best of Sensors Expo 2007. Hermed får interesserede en smagsprøve på, hvilke muligheder der er for at høste information fra omverden. Kriterierne for at uddele guldmedalje er: nyhedsværdi, kommercielle tilgængelighed og potentiale til at ændre hverdagen.
Denne nye artikel giver et overblik over tre af de centrale begreber, der er i spil, når man taler om IT og kommunikation i alt. Derudover giver artiklen en række henvisninger til artikler på vidensbanken, hvor man kan læse videre.
RUNES(Reconfigurable Ubiquitous Network Embedded Systems) er et europæisk projekt, som er konkret forskning i pervasive eller ubiquitous computing. Projektet er støttet af EU og bliver ledet af Ericsson.
Formålet med RUNES er at skabe et stort netværk af heterogene enheder. Eksempelvis netværk mellem biler og mobiltelefoner. Derfor er et af målene med RUNES at fremstille middleware og give værktøjer udviklingen af applikationer.
RUNES har fremstillet en video, som viser nogle af de potentialer, som er i projektet og pervasive computing generelt. Se nedenfor:
Jeg vil i dette indlæg gerne referere til nogle interviews, som partneren på vidensbanken KomIalt har udarbejdet. Det er alle tre interviews med spændende mennesker og af høj kvalitet.
Interview med Marianne Graves, som har konstrueret en interaktiv sækkestol, der er forbundet med et kamera, hvor fokus mere er på det sjove end det rationelle.
Interview med Ph.d-studerende Rune Torbensen, som netop omhandler problemet med kampen mellem standarder i forbindelse med fremtidens hjem, der er beskrevet i denne
artikel.
På MIT i Boston har et forskerhold udviklet en teknik til at udbrede elektrisk strøm trådløst, hvilket kan være med til at øge mobiliteten af vores elektriske apparater ganske betragteligt. Selve fænomenet er blevet døbt WiTricitet (det er en sammentrækning af wireless og elektricitet). Trådløs strøm har været kendt igennem længere tid, men til forskel fra de eksisterende løsninger (elektromagnetisk stråling), så vil den trådløse overførsel af elektricitet ikke resultere i et stort energispild eller kræve optisk kontakt mellem sender og modtager.
Teknikken, som ligger bag WiTricitet, drager nytte af magnetisk koblet resonans. Den magnetiske resonans gør, at udvekslingen af elektricitet mellem de to kobberspiraler, som er sender og modtager af elektriciteten, foregår uden at påvirke omgivelserne, hvilket er meget vigtigt af sikkerhedsmæssige grunde. Ligeledes undgås påvirkning fra omgivelserne, hvilket er vigtigt for at undgå energispild.
Som et konkret eksempel på WiTricitetens formåen har forskergruppen tændt en 60 watts pære i en afstand af 2 meter, hvilket giver et indblik i potentialerne i WiTricitet. Forskerne fremhæver potentialerne for, at de fleste elektroniske enheder kan oplades automatisk. Derudover virker WiTricitet som oplagt i forhold til trådløse sensorer, hvor kabelføring er besværlig eller umulig.
Links
Læs mere i pressemeddelelsen fra MIT omkring WiTricitet. Bemærk at det er en
PDF-fil.
MIT er et af verdens førende teknologiske universiteter, og deres Technology Review er et af de mest læste teknologimagasiner på nettet, så deres liste over 10 teknologier der rykker, bliver der lagt mærke til verden over. De fleste af teknologierne kan integreres i intelligente produkter på den ene eller anden måde, men her på vidensbanken synes vi godt om særligt én teknologi, som vi tror driver udviklingen fremad. Det drejer sig om reality mining, som giver mulighed for håndtering af store mængder data. Reality mining er især relevant i forhold til at finde hoved og hale i alle de sensorinputs, der leveres fra vores mobiltelefoner. Jo flere sammenhænge vi kan finde mellem sensorinputs, des flere hverdagssituationer kan vores produkter håndtere. Det er svært at spekulere om, hvilke sammenhænge der kan findes, for hvis vi kender dem i forvejen, er reality mining jo sådan set ikke nødvendigt. Desuden forventer vi, at det er disse uopdagede sammenhænge, som kan afgøre om et produkt er rigtigt godt eller blot endnu en gadget.
Årsagen til, at vi indleder indlægget med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke, at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er blevet i det moderne samfund, så selv noget af det mest klassiske musik er tvunget til at vige for mobiltelefonens indmarch.
Jeres vidensbanksredaktør befinder sig, mens dette indlæg skrives i Tallinn, som er hovedstaden i Estland. Under flyveturen til Tallinn læste jeg, at byen var på syvendepladsen over digitale byer i verden. Dette måtte undersøges, for en vesteuropæer er nemlig ofte skeptisk over for sådan en påstand, men jeg må erkende, at Tallinn godt nok ligger nummer 7 på listen. Det stemmer også meget godt overens med virkeligheden herovre. Alle værtshuse og restauranter stiller en gratis trådløs forbindelse til rådighed, og internettet er virkelig allestedsnærværende. Der har sågar været afholdt valg ved hjælp af internettet, hvilket måske er det første tegn på et iDemocracy.
Hører du til det nyhedshungrende segment, som hver dag surfer rundt på mange forskellige websites for de seneste nyheder, så er der godt nyt på vej. Der er nemlig mulighed for at få et samlet overblik over alle nyhedskanaler på et sted. Det hele hjælpes på vej af de såkaldte RSS-feeds, som de fleste større nyhedssites benytter.
