En disruptiv teknologi revolutionerer og forandrer måden, hvorpå serviceydelser og produkter produceres, sælges og bruges, hvorfor der naturligvis altid er en vis interesse tilknyttet med den slags teknologier. Det er naturligvis fedt, at et anerkendt rådgivningsfirma som Gartner kan se potentialet i pervasive computing. I hvert fald bør alle fra koncernchefer til den lille selvstændige erhvervsdrivende bruge anledningen til at overveje, hvordan deres forretning forandres af de nye teknologiske muligheder.

Det lyder under alle omstændigheder ganske fornuftigt, men det er formentlig ligeså fornuftigt at sætte spørgsmålstegn ved tidsrammen. Der er kun fire til 2012, og det er ikke lang tid at være disruptiv i. Jeg kommer i hvert fald til at tænke på en snak, jeg havde med Nicolas Nova, hvor han morede sig over, at mange forcasting bureauer altid forudser, at pervasive computing indtager verden inden for kort tid, og når tiden er oprundet for den store revolution, er den udeblevet. Men selv med en lidt længere tidshorisont er listen spændende læsning.

Se Gartners top 10 her.

Forretningslivet bliver helt sikkert påvirket af Kontekstbevidst computing og Ubiquitous Computing, og vi har her på vidensbanken skrevet om pervasive økonomi, som præsenterer nogle visioner og konsekvenser af fremtidens teknologier.

Læs artiklen og se, hvad Karavanen kan tilbyde.

Læs mere om Genesis

En god ide er ikke nok, for den skal udvikles og finpudses, og havde Fosbury fået sin ide om et nyt spring i dag, kunne han benytte Kage Roi. Kage Roi er et nyt brainstormværktøj, som ved hjælp af talegenkendelse og projektorer understøtter ideudviklingen. Hovedprincippet bag Kage Roi er, at brainstormerne er samlet omkring et bord og diskuterer en ny ide. Ved hjælp af talegenkendelse kan systemet detektere, hvad personerne taler om. Herefter gennemsøger en bot internettet for billeder, der er relaterede til det, som tales om. Indtrykkene fra billederne kan herefter bruges til at forfine eller endda forkaste den grundlæggende ide.

Fosbury fik en guldmedalje ved OL i 1968 på baggrund af en ny ide, og med Kage Roi er den proces blevet et lille skridt kortere.

Læs mere

Webcast fra Frontiers of Interaction IV.

Allan Greenfield, som gav et inspirerende indlæg til NEXT-konferencen, har blandt andet behandlet den seneste tids skriverier om, at butikkerne begynder at overvåge forbrugernes indkøb ved at triangulere signalerne fra deres mobiltelefon. Han skriver blandt andet om informationsasymmetri, reality mining og andre spændende begreber. Generelt er han ikke positivt stemt overfor tiltagene, og især ikke hvis brugerne ikke ved, at der indsamles information om dem. Informationsasymmetrien består i, at en tredjepart får nyttig information om brugeren. Det kan i sig selv være problematisk, men det er det især, når tredjeparten ikke er varetager brugerens interesser. I kommentarerne på Greenfields blog findes der adskillige godbidder, hvor der blandt andet plæderes for at forbrugeren selv skal vælge i form af skiltning.

I det hele tage virker problemstillingen svært at overskue, men et eksempel på overvågning, der ikke er ønskværdig er denne GPS-sladrehank, som eksempelvis kan bruges til at spore ansatte, ægtefæller eller andres gøren og laden uden deres viden. Vi synes i hvert fald, at den slags er for meget af det gode.

Kommenter gerne med jeres holdning til overvågning. Skal det være helt frit, eller hvor går grænsen?

Læs om Joe Polastre og Sentilla her.

Når der skal lægges en besked eller skrives et memo, kribler man det blot ned det gule stykke papir, hvilket er præcist det samme, som man altid gør. Post-it sedlen fungerer nemlig stadig som en almindelig post-it blok, men udover den fysiske gengivelse af beskeden er post-it beskeden også repræsenteret som en tekstbesked på computeren, hvor beskeden kan kaldes frem igen og igen. Det er blot en af de mange features i systemet, som giver flere muligheder for brugen af post-it i hverdagen. Du kan se systemet demonstreret i youtube-klippet nedenfor.

Det smarte ved systemet er, at de elektroniske kredsløb påvirker den almindelige brug af post-it seddlerne, så de kan stadig klistres omkring computerskærmen og alle andre steder.

Læs mere her.

I en artikel af en række japanske forskere anvender de netop den økonomiske antagelse om det rationelle menneske til at udvikle en prototype for fremtidens kontekstbevidste betalinger. Grundideen er, at en del af samfundets service og tjenesteydelser er så små, at de koster mindre end selve betalingstransaktionen. Eksempelvis lader unge være med at betale for busturen, fordi besværet ved at veksle sedler til mønter er større en prisen for turen.

Derfor gælder det om at mindske besværet for betalingen af disse ydelser, og her har betaling med mobiltelefon en stor fremtid, for den udsletter brugen af mønter med et trylleslag. Dog kan alt betaling ikke udelukkende foregå automatisk, for tænk hvis systemet ved en fejl trækker 50.000 kr. på mobiltelefonen. Derfor vil det være en stor fordel, hvis betalingssystemet på intelligent vis finder ud af, hvilke betalinger som kan klares automatisk, og hvilke der kræver forskellige grader af accept fra køberen. Eksempelvis accepterer kunden nogle betalinger ved at klappe på mobiltelefonen, mens andre kræver indtastning af pinkode.

Rapporten om betaling kan læses her.

Overvågning er et fyord, og i kølvandet følger altid farverige beskrivelser af samfundets forfald, men det kan være rart nok for et lille pizzeria at give et tidspunkt for levering til kunderne. Applikation Flare forsøger netop at give små pizzeriaer mulighed for at overvåge pizzabudets færd frem mod kunderne ved hjælp af mobiltelefonen. Overvågningen sker dog med den dybeste respekt for pizzabudet, som til enhver tid kan lukke for den.

En bedre integration mellem mobiltelefonen og brugerens hjem har længe været på ønskeseddelen. Nu sker der et lille fremskridt på den front, for en applikation fra MIT-holdet med navnet Locale kobler telefonens profil til en given lokalitet som eksempelvis hjemmet. I det øjeblik ejeren træder ind ad døren, skifter telefonens profil til den, som ejeren ønsker i hjemmet. Det kan eksempelvis være, at mobiltelefonen skal være lydløs derhjemme eller arbejdsrelaterede telefonopkald skal videresendes til telefonsvareren. Brugen af Locale er selvfølgelig ikke forbeholdt hjemmet, men også andre steder som eksempelvis indkøbscentret, rundbordet på direktørens kontor eller toilettet, hvor en skræddersyet mobilprofil er oplagt.

Generelt viser eksemplerne potentialerne i at parre et godt teknologisk grundlag i from af android med de kreative kræfter, som MIT er kendt for.

Læs om flere applikationer her.

Det er vores samarbejdspartner KomIalt, der afholder mødet med Joe Polastre, og du får flere informationer på deres hjemmeside.

Hvad der er dårligt for Hollywood, er godt for de mange mennesker, der dagligt rammes af sygdomme, som er forårsaget af bakterier i eksempelvis drikkevand. Opdages bakterierne i tide, er der bedre mulighed for at undgå sygdomsudbrud.

Det er NASA, som har udviklet nanosensoren, og der kan læses mere om den her.

Smut også forbi vores nanovidensbank

Mens udviklingen af kort-applikationen finder sted hos Nokias programmører, har Nokias ledelse besluttet, at indgå et strategisk samarbejde med den franske telegigant Orange. Intentionen er at udvikle en bred vifte af applikationer, der beriger brugerne. Lokations-baserede tjenester nævnes blandt andet som indsatsområder, og det må forventes at strække sig videre end Nokias kort-applikation.

Dog vil kritiske forbrugere sikkert være betænkelige ved, at en mobilproducent og et teleselskab udvikler egne applikationer og tjenester til en bestemt mobiltelefon. Alt andet lige er det jo fedest, hvis alle med mobiltelefon har adgang til de samme tjenester, men det er jo efterhånden givet, at der skal være et mylder af tjenester og applikationer, som ikke nødvendigvis er kompatible.

Desværre rummer kombinationen af sorte og hvide felter ikke tilstrækkelig med dataplads til, at et lydklip kan vare mere end to sekunder, hvilket reducerer anvendelsesmulighederne ganske markant. Alt andet lige er det ganske begrænset, hvor meget information der kan viderebringes på to sekunder, derfor kan lydklippene kun være oplevelsesorienterede.

2D-stregkoder har været anvendt i forbindelse med markedsføring som eksempelvis filmplakater. Her vil et lydklip formentlig øge plakaternes virkning. Forestil dig en filmplakat, der skal trække publikum ind og se den nyeste film med James Bond. I bunden er der en stregkodes, som afspiller catch-phrasen ”Bond, James Bond”.

Selvfølgelig er der tale om en gimmick, der på ingen måde redder verden, men den passer egentlig meget godt til markedsføringen af agenten i majestætens hemmelige tjeneste

Læs kildenyheden